Dagsarkiv: tirsdag, 9. maj 2023, 18:45

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de otte nøgler æblegrønt ( farvenummer 1734 ) Corona Candy ( 45% akryl og 55% bomuld ) med en løbelængde på cirka 116 meter per 50 gram …

2023/05/09/0601.jpg

jeg købte den 6. marts i år, så nu er det klar til at hækle af.

En klar samt kølig morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og dagens allerførste helt spæde solstråler er så småt ved at vise sig på den høje klare blå hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig forårsdag.