Dagsarkiv: mandag, 8. maj 2023, 19:30

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 7,2 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.

En overraskelse


Hverdagen, Planter.

Efter vores to voksblomster er flyttet ind i arbejdsværelset, hvor de står foran vinduet, får de meget langt fra al den opmærksomhed fra min side af, som de fik, imens de stod foran vinduet i soveværelset, hvilket i grunden er rigtigt synd for dem.

🙁

Jeg husker godt nok at vande dem cirka hver anden eller tredje dag, men jeg når ikke at se til dem hver dag og jeg når slet ikke at se til dem flere gange hver dag, sådant som jeg gjorde, imens de stod foran vinduet i soveværelset, så derfor har jeg først lige her for nogle ganske få minutters tid siden opdaget, at den ene af dem …

2023/05/08/0801.jpg

… har sat en blomsterklase …

2023/05/08/0802.jpg

… der er ved at åben sig, så nu er jeg ligt spændt på, hvor mange blomsterklaser planten kommer til at glæde os i denne opgang.

En klar samt kold morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og dagens allerførste helt spæde solstråler er så småt ved at vise sig på den høje klare blå hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig forårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets attende hele weekend, der oven i købet var forlænget med 50%, da det var Store Bededag i fredags, desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.