Dagsarkiv: fredag, 7. april 2023, 19:30

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 97., forårets 38. og april måneds syvende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2023/04/07/1401.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 47 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Langfredag


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det syvende lille udklip fra og i dag handler det om langfredag.

Det var om fredagen, Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

I det gamle danske bondesamfund måtte man ikke fremstille noget med sine hænder langfredag, for hvis man for eksempel tillod sig at brodere, hækle, karte, kniple, spinde, strikke eller sy langfredag, så var det helt sikkert samt vist, at man ville få bulne fingre.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det drypper fra træerne langfredags morgen, kan bonden roligt give rigeligt foder til sine dyr, men hvis det derimod ikke dryppe fra træerne langfredags morgen, så skal bonden spare på dyrenes folder, for så bliver det meget småt med det inden sommeren kommer.

Man plejede også at sige: At regn langfredag spår et koldt forår samt en dårlig rughøst” og “langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt samt frugtbart år“.

Langfredag er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag og den er for øvrigt høj helligdag i både Danmark, Norge samt Sverige.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu står min elskede Skats syvende påskekalendergave

2023/04/07/0001.jpg

… på vores køkkenbord, imens den venter på, han står op samt får tid til at åbne den og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.