… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt berberiandebryst samt nogle skiver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen, Mad.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt berberiandebryst samt nogle skiver rugbrød.
… februar måned 25., indeværende års 56. og vinterens 87. samt fjerde sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,5 kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på 9,5 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt medister, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af formiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.
… februar måned 25., indeværende års 56. og vinterens 87. samt fjerde sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det to år, 41 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.