Dagsarkiv: tirsdag, 21. februar 2023, 22:00

Lille bitte lyserød hæklet kjole


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg også at hækle denne lille bitte lyserøde kjole …

2023/02/21/1001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt syv gram lyserødt ( farvenummer Powder Pink ) Yarn & Friends Bomulds- garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Så nu er en af de to små dukker

2023/02/21/1002.jpg

… klar til en lun sommerdag.

Bitte små lyserød hæklede trusser


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle dette par bitte små lyserøde trusser …

2023/02/21/0901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter, og jeg har brugt tre gram lyserødt ( farvenummer Powder Pink ) Yarn & Friends Bomulds- garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram, en lille tynd rund lyserød hårelastik samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Så nu behøver en af de to små dukker

2023/02/21/0902.jpg

… ikke længere at være helt nøgen.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 24 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at vaske og tørre otte klare 15 liter plastik SmartBokse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2023/02/21/0801.jpg

… kartoffelrøsti, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg vasket og tørret de otte klare 15 liter plastik SmartBokse …

2023/02/21/0601.jpg

… jeg købte hos Føtex på Ro´s Torv i forrige uge, så nu kan jeg komme til putte noget ned i dem.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:52 …

2023/02/21/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:51 …

2023/02/21/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.