Dagsarkiv: torsdag, 23. februar 2023, 6:45

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de fire nøgler hvidt ( farvenummer 01 ) Drops I Love You 7 Uni Colour ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2023/02/23/0201.jpg

jeg købte den 10. februar i år, så nu er de klar til at hækle af.

Lige præcist så meget …


Garn, Hobby, Hverdagen, Håndarbejde.

2023/02/23/0101.jpg

… fylder det multigrønne hæklede hyggetæppe, alfenissedrengen og alfenissepigen, den lille bitte lyse papir and, de fem mussetrappe-snemænd samt de ti forskellige flettede papirhjerter, jeg nåede at samle, fremstille eller blive færdigt med i løbet af januar måned 2023.

Det vil altså sige, at jeg i løbet af sidste måned nåede at samle, fremstille eller færdiggøre nitten forskellige stykker håndarbejde samt at jeg dermed fik reduceret mit garnlager med 808,00 gram og mit lager af hobbymaterialer med 102,00 gram.

En kold samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold overskyet samt måske også våd vinterdag.