… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af to nøgler sart lyserødt ( farvenummer 42 ) Rainbow ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …
… så det nu er klart til at hækle af.
Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.
Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.
Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.
Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.
Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra år 2020 cirka 1.500 af dem, fra forrige år cirka 1.000 af dem, fra sidste år cirka 5.000 af dem og fra indeværende år 250 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder otte år og otte måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.
Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper …
… når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.
Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om skolernes vinterferie, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag starter årets udgave af skolernes vinterferie, der stort set altid falder i midten af februar måned i enten uge syv elle uge otte. Det vil sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle byens skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universitet med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.
Langt de fleste kender nok den historiske baggrund for efterårsferien og næsten lige så mange vil nok med rette påstå: “At da jeg var barn, havde vi altså ikke vinterferie”, hvilket så nok også med meget stor sandsynlighed vil være rigtigt, for vinterferien er et relativ nyt fænomen, der ikke har meget mere end 30 år på bagen.
Den historiske baggrund for vinterferie er den, at i løbet af 1970erne begyndte flere og flere danske familier at tage på skiferie til de stejle fjelde i Norge og Sverige eller til de snedækkede alpetinder i Frankrig, Italien, Liechtenstein, Schweiz, Slovenien og Østrig.
Af hensyn til de mange rejselystende familier, men også for at minimere antallet af børn, der på grund af en skiferie skulle have fri i en uges tid lige midt i et skoleår, besluttede man, at det nok var mere smart at indføre en uges vinterferie i februar måned.
De danske familiers lyst til at rejse på skiferie var dog ikke den eneste grund til, at vinterferien blev indført, for efter julens hjemlige hygge var der nemlig tale om en meget lang og mørk tid uden en eneste fridag før til påsken, der jo falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Vinterferie var dog lang fra landsdækkende lige fra start af, for den begyndte så småt at gøre sin entre i starten af 1970erne, men det var først i slutningen af 1980erne, at flertallet af landet skoler holdt vinterferie og den blev først helt landsdækkende i slutningen af 1990erne.
Det forholder sig for øvrigt sådant, at skoleåret ikke er blevet en hel uge kortere, bare fordi man nu holder en uge vinterferie, for før vinterferien blev indført, havde man fem løse fridage spredt ud over hele skoleåret og de blev inddragt til fordel for en samlet ferieuge.
… tre skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en svinemørbradbøf, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka seks grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold overskyet samt måske også våd vinterdag.
… og så var årets sjette hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er syv hele arbejdsuger altså i alt kun 35 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.