Dagsarkiv: fredag, 10. februar 2023, 21:45

Bitte små lyserøde hæklet trusser


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle dette par bitte små lyserøde trusser …

2023/02/10/1701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter, og jeg har brugt tre gram lyserødt ( farvenummer Powder Pink ) Yarn & Friends Bomulds- garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram, en lille tynd rund lyserød hårelastik samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Så nu behøver en af de to små dukker

2023/02/10/1702.jpg

… ikke længere at være helt nøgen.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned tiende, indeværende års 41. og vinterens 72. samt nittende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Årets sekstende ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Fjerde stop på dagens anden kombineret gå- og indkøbstur blev Borch Garn i Algade, hvor jeg købte fire nøgler hvidt ( farvenummer 01 ) …

2023/02/10/1301.jpg

… et nøgle grønt ( farvenummer 17 ) …

2023/02/10/1302.jpg

… og fire nøgler sort ( farvenummer 02 ) Drops I Love You 7 Uni Colour ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2023/02/10/1303.jpg

… der kostede 10,00 kroner per nøgle, og de skal bruges til at par kommende grydelappeprojekter.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:22 …

2023/02/10/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:22 …

2023/02/10/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.