… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63. samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:35 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63. samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:35 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
Nu er det to år, 38 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.
Indtil videre har det været en dejlig mild vinter, vi har haft denne gang, eller måske følelses det bare sådant, fordi vi indtil videre næsten helt er blevet skånet for både sne, slud samt frost i løbet af denne vinter og vi behøver altså slet ikke at få mere af den slags, end vi allerede har fået, i løbet af resten af indeværende vinter.
Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde meget tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, for selv om flere af dem er brudt igennem jordens overflade, er det kun nogle ganske få af dem, der er sprunget ud, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgenen samt i løbet af dagen de sidste par uger.
Så her til morgen, hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om den lyse del af døgnet er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen, når den endeligt viser sig, får mere og mere magt til at varme naturen samt os op.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fire grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med otte meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold overskyet samt måske også våd vinterdag.