Dagsarkiv: onsdag, 1. februar 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte onsdag samt dermed også den 23. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb fem kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig ved min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 23 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, metal, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte plastik i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63. samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2023/02/01/0801.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på syv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret onsdagstur på fem kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2023/02/01/0701.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:36 …

2023/02/01/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:35 …

2023/02/01/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.