Nu er det et år, 48 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det sjette lille udklip fra og i dag handler det om Skærtorsdag.

Det var om torsdagen, Jesus spiste den allersidste nadver sammen med sine tolv disciple, hvorefter han lagde sig på sine knæ og vaskede deres fødder for dem.

Ordet skær betyder lys, ren samt sart og det er derfor, at denne torsdag hedder skærtorsdag.

Det er også fordi, det var Jesus allersidste måltid før hans død, at det ifølge overtroen er forbundet med uheld at være tretten til bords.

Så husk derfor altid: enten at være tolv til bords eller at invitere Ludvig den fjortende med for eksempel i form af en dukke eller et tøjdyr. Det kan dog også klares ved, at man sætter en nipsenål fast i bordets dug, da man jo dermed også har fjorten hoveder rundt om bordet.

I det gamle danske bondesamfund var det husbondens pligt at sørge for at alle hans tjenestefolk kom til alters i kirken for at få nadveren, og kirkens klokker skulle være helt tavse for at symbolisere Jesus forberedelse til langfredag.

I det gamle danske bondesamfund skulle hele husstanden skærtorsdags aften allerhelst spise “Skærtorsdagssøbe” eller “ni slags kål til påske”. Begge dele var en form for suppe, der var kogt på ni forskellige slags grønt eller kål, og ifølge folkeovertroen så ville man efterfølgende være beskyttet imod sygdom i det kommende års tid.

De år, hvor påsken faldt meget tidligt, kunne det jo være meget svært at fremskaffe ni forskellige former for grønt eller kål, men så klarede man sig ved at spise spirer af for eksempel brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål samt knopper fra forskellige frugttræer.

Man mener, at årsagen til, at det lige præcist skulle være ni forskellige former for grønt eller kål, skyldes, at nitallet anses for at være hellige, blandt andet fordi der jo som bekendt under normale omstændigheder går cirka ni måneder fra undfangelsen til fødslen af et barn samtidigt med det er der jo også den matematiske pudsighed ved nitallet, at uanset hvilket tal, man gang med ni, så vil resultates tværsum altid blive ni, hvilket ikke gælder for alle andre tal.

En anden årsag til, man i det gamle danske bondesamfund skulle spise ni forskellige salgs grønt eller kål skærtorsdag, skyldes, at man ifølge folkeovertroen dermed også var beskyttet imod heksene og deres kunster.

Lige som heksene flyver om natten ved Sankt Hans, så flyver de også om natten til skærtorsdag, men de søger altid for at være kommet hjem igen inden det er tid til at gå i kirke. Derfor var mange i gamle dage bange for at gå i kirken skærtorsdagaften også selv om de rent faktisk havde spist ni forskellige slags grønt eller kål til middag.

De modige havde dog en særlig mulighed for at finde ud af, hvem af deres medmennesker, der var hekse og dermed stod for egens trolddom, for de tog et hønnikæg altså det allerførste æg en ung høne ligger i lommen og dermed kunne de se, hvem af de tilstedeværende i kirken, der var hekse. For hønnikægget ville få dem til at se klart og dermed var heksene hovedbeklædning ikke egens traditionelle af slagsen, men derimod flødebøtter, gryder, lerpotter med mere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så besidder luften skærtorsdagaften samt nat også ekstra gode kræfter og derfor skal man hænge alle sine klæder samt sengetøj ud, for så forsvinder alle former for lopper, lus og møl fra det.

End videre skal man også betragte vejret skærtorsdag, for skærtorsdags regn bærer guld i gren og skærtorsdags tø giver mange læs hø.

Skærtorsdag er helligdag i Danmark og Norge, men helt almindelig hverdag i Sverige og Tyskland. Så mange bruger sikker dagen i dag til en lille shoppingtur på den anden side af sundet eller syd for grænsen.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag og ifølge legenden var de to brødre to af den romerske kirkes tidlige martyrer, der omkring år 230 blev henrettet for sin kristne tro.

Lige indtil kristendommen og dermed også den kristne kirkes kalender for alvor havde vundet indpas i Danmark, inddelte man året i to cirka lige store halvdele nemlig henholdsvis sommerhalvåret, der blev indledt den 14. april, samt vinterhalvåret, der blev indledt den 14. oktober, og derfor hed Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag i mange år også sommerdag.

I den gamle danske bondesamfund havde man et mundheld, der hed: “At Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dags tø giver bonden hø“, og da det jo almindeligvis er begyndt at være tøvejr i Danmark i midten af april måned, kunne det godt tyde på, at dette vejrvarsel måske stammen fra Norge eller Sverige, hvoraf store dele jo på det tidspunkt i historien var en del af det danske rige.

Endvidere plejede man også at sige: “At sådant som vejret er på Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag således vil det være de næste syv uger“, så lad os håbe, at vi får rigtigt flot, lunt samt solrigt vejr i dag.