… rugbrødsboller, der er fyldt med en hakkebøf af 75 gram hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af rødløg, rød peberfrugt og cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup.
Vores lille meget sprutglade skildpadde …
… er stadigvæk i gang med at hjælpe os med at rydde op i den æske chokolade, vi i formiddags kom til at tage ud af køleskabet.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget svinemørbrad.
Vores lille sprutglade skildpadde …
… har lige få øje på den æske chokolade, vi for cirka halvanden times tid siden kom til at tage ud af køleskabet.
Det ene af bedene langs med vores blok er lige for tiden fyldt op med et hav af de flotteste helt udsprungne lilla krokusser …
… der i den grad nyder Solens dejlige livgivende, lyse samt varme stråler.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle få af dem.
Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
Nu er det et år, 41 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsriset, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset lige siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse folkelige- samt religiøse traditioner.
En af de religiøse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.
En anden af de folkelige traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for “drilleskik”, man holdt fast ved meget længe.
I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene ud af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge “Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have”, lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.
Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris magen til dem, vi kender i dag. Disse fastelavnsris er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik samt måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller et lille spil.