Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:44 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:44 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… februar måned niende, indeværende års 40. og vinterens 71. samt tyvende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:43 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på tolv kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale onsdagstur på ti kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk.
… februar måned niende, indeværende års 40. og vinterens 71. samt tyvende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det et år samt ni måneder siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Jeg har lige opdaget, at den ene af planterne …
… der står på bordet foran køkkenvinduet, har en ny blomsterklase med masser af knopper samt nyudsprugne blomster …
… og selv om blomsterne ikke er hverken farverige eller store, så er de både flotte samt søde.
Igen i dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de tre nøgler lyselilla ( farvenummer 067 ) Rainbow Glitter Silver ( 95% bomuld og 5% metallisk polyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …
… jeg købte i onsdags, så nu er de klar til at blive omdannet til et par runde hæklet gaveposer.