Dagsarkiv: søndag, 6. februar 2022, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette søndag samt dermed også den femte weekend efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at gå over til Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi handlede ind, derefter fulgtes vi ad til Rema 1000 på Køgevej, hvorefter min Skat gik hjem med alt det, vi havde købte hos Aldi, og jeg handlede ind hos Rema 1000, før jeg gik hjem, bagefter hjælpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt rense gulvafløbet i bageværelset og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 20 stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, snitte seks peberfrugter, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutter og med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/02/06/1701.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:41 …

2022/02/06/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen, Mad.

I dag sælger Aldi på Søndre Ringvej tre peberfrugter for 10,00 kroner, så derfor købte vi to hold altså seks af dem …

2022/02/06/0901.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter-frostpose …

2022/02/06/0902.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.