Dagsarkiv: søndag, 17. oktober 2021, 21:45

Rund lyselilla-lilla-lysegrå-grå hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne runde lyselilla-lilla-lysegrå-grå hæklet gavepose …

2021/10/17/0301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt et nøgle lyselilla-lilla-lysegråt-gråt ( farvenummer 11 ) Rainbow 8/4 Organic ( 100% økologisk bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 42. søndag samt dermed også den tiende weekend efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:30 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi hældte benzin på vores lille bil hos Uno-X samt handlede ind hos Svogerslev Bageri og Netto. På hjemvejen handlende vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjælpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt har andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge hele vores lejlighed og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 19 stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/10/17/0201.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 290. efterårets 47. samt oktober måneds syttende af slagsen over Køge- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år samt 23 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Noget om planlægning


Hverdagen.

Hanne plejede altid at sige: “Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig nogensinde sådant, som man har planlagt” og i dag kan jeg så endnu en gang konstanter, at hun havde fuldstændigt ret …

… for planen var, at Min elskede Skat skulle havde haft holdt efterårsferie i hele næste uge og vi havde også allerede nået at planlæg, hvad alle disse ni fridage skulle bruges til.

Virkeligheden er, at min Skat blev syg i lørdags samt at han ikke var i stand til at tage på arbejdet både mandag, tirsdag og onsdag, hvilket betød, at han ikke nåede at få den igangværende arbejdsopgave færdig til den aftalt tid altså i torsdags, så derfor har han nu indtil videre udskudt sin efterårsferie med en uge og dermed blev vi endnu en gang tvunget til at droppe alt det planlagte.

Nedtællingen er næsten begyndt …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores en uge og to dage altså i alt ni dage lange efterårsferie, hvilket vil sige, at vi holder efterårsferie fra og med på lørdag den 23. oktober 2021 samt til og med søndag den 31. oktober 2021.