Dagsarkiv: tirsdag, 28. september 2021, 21:45

Runde turkisblå hæklede minigaveposer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle to runde turkisblå minigaveposer, hvoraf den ene kan ses her …

2021/09/28/1201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter, og jeg har brugt 12 gram turkisblåt ( farvenummer 34 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 7:45 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 16 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå en runde på Ro´s Torv og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg købte lidt nyt til hjemmet, Føtex samt Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 68. ups, handle ind hos Danmission, Igen, hvor jeg blandt andet købte en skildpadde, Lidl og Netto, hvor jeg foretog årets 69. ups, på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarters tid, med Lisbeth i cirka 50 minutters tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik resten fra i lørdags

2021/09/28/1101.jpg

… luksus udgaven af hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med bacon, der er klippet i små tern, fintsnittet rød peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ) samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2021/09/28/1102.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sardiner i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:31 …

2021/09/28/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2021/09/28/0601.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Årets 69. ups !


Garn, Hverdagen, Kaktusser, Planter, Sold.

Syvende stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Køben- havnsvej hvor jeg lod mig friste til at købe to nøgler mørkegråt ( farvenummer ukendt ) Line ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram …

2021/09/28/0501.jpg

… der kostede 10,00 kroner per nøgle, samt denne lille grønne størrelse …

2021/09/28/0502.jpg

… der også kostede 10,00 kroner.

Dagens sold


Hverdagen, Skildpadder, Sold, Ænder.

Fjerde stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Igen på Københavns- vej, hvor jeg lod mig friste til at købe denne rappe porcelæns platte …

2021/09/28/0401.jpg

… der kostede 25,00 kroner, samt denne flade fartglade størrelse …

2021/09/28/0402.jpg

… der kostede 15,00 kroner.