Dagsarkiv: onsdag, 1. september 2021, 21:45

Stor flad orange-pink-rød-lilla hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne store flade orange-pink-røde-lilla hæklet gavepose …

2021/09/01/3201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 110 gram orange-pink-rødt-lilla ( farvenummer 24 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 35. onsdag samt dermed også den attende hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til en halv times ekstra træning, før han var til kontrol hos sin fysioterapeut og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 51 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation i den relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta på Køgevej, hente det nye nummer af “Ud & Se” hos 7-Eleven ved stationen, hente det nye nummer af “Gaffa” hos biblioteket, handle ind hos Meny i Skomagergade og Føtex i Roskilde Stations- center, hvor jeg blandt andet købte seks bøger, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap i den relevante container, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte papir i den relevante container, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem minutters tid, med Lisbeth i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka et kvarters tid, snitte seks peberfrugter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/09/01/3101.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en halv rosastegt baconomsvøbt oksemedaljon samt nogle skiver rugbrød.