Dagsarkiv: mandag, 20. september 2021, 6:45

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen er ved at stå op, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2021/09/20/0501.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Tobias dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryffe skrift “Tobits Bog” i “Det Gamle Testamente” fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Ligeledes ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dermed dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle danske bondesamfund havde skikken med Tobias- natten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kølig samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka seks grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt halvlun sensommerdag med masser af solskin.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 38. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.