Dagsarkiv: onsdag, 8. september 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. onsdag samt dermed også den 23. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb ti kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig ved min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation i den relevante container, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg blandt andet købte en and, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka et kvarters tid og med Wivi i cirka 25 minutters tid, klare indpakningen af ti små gaver, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at vaske samt tørre syv plastikbokse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 251. samt både efterårets og september måneds ottende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka 22 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/09/08/0601.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på tolv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka 22 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale onsdagstur på ti kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2021/09/08/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

Da jeg handlede ind hos Aldi på Søndre Ringvej, lod jeg mig friste til at købe dette andeformet vindspil …

2021/09/08/0201.jpg

… der kostede 29,00 kroner.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg klaret indpakningen af denne lille bonusjulegave til Lisbeth …

2021/09/08/0101.jpg

… samt denne lille bonusfødselsdagsgave til Lisbeth …

2021/09/08/0102.jpg

… og så kom jeg også lige til at putte denne lille sjove samt søde velour lykkegris …

2021/09/08/0103.jpg

… med ned i posen med gaverne til hende.

Imens jeg var ved at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af årets to Halloweengaver til Zoë …

2021/09/08/0104.jpg

… årets fire adventsgaver til Zoë

2021/09/08/0105.jpg

… samt årets to julegave til Zoë …

2021/09/08/0106.jpg

… så jeg kan komme til at sende dem til hende i morgen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, sytten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.