For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud den Helliges dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Knud den Helliges dag og dagen er officiel mindedag for Knud den Anden, der var Danmarks konge fra år 1080 samt til år 1086.

Sankt Knud den Hellige er for øvrigt sammen med Ansgar Danmarks nationalhelgen, men i virkeligheden var Knud den Anden nok ikke lige frem nogen særligt from konge, for han prøvede at indføre tvungen tiende altså en beskatningsform, hvor alle bønderne skulle betale en tiendedel af deres høst til kirken, og dermed blev han naturligvis meget populær hos landet præster, men altså ikke hos den i forvejen meget fattige befolkning, der primært levede af landbrug.

Knud den Anden fik dog aldrig gennemført indførelsen af tiendeafgiften altså den tvungne skat til kirke og i det hele taget blev han stadigvæk mere og mere upopulær hos både landets bønder samt stormænd.

I foråret 1086 ankom Knud den Anden til kongsgården i Vendsyssel for at sætte gang i et sort planlagt plyndringstogt til England, der var blevet udskudte, men han blev ikke som forventet mødt af kampklare soldater, men derimod af en rasende menneskeskare, der drev ham på flugt gennem Jylland og Fyn.

Knud den Anden nåede at flygte til Odense, hvor han gemte sig i Sankt Albani Kirke altså den daværende domkirke, der kun var en meget simpel lille trækirke og foran hvis alter han ved højlys dag blev dræbt den 10. juli 1086.

Efter Knud den Andens død kom der kraftig misvækst i hele landet og alle fattige samt rige sultede, da præsterne så begyndte af fortælle om de undrer, der skete ved kongens grav, blev befolkning overbevist om, at modet på Knud den Anden nok havde været en frygtelig fejltagelse og derfor ansøgte man paven om lov til at helgenkåre ham, hvilket fandt sted ved en stor højtidelighed i Rom i år 1101.

Som bekendt så forsætter høbjærgningen jo i juli måned og har foråret været meget mildt, så kan den først rug godt være moden allerede nu, derfor sagde man meget håbfuldt i det gamle danske bondesamfund: “Sankt Knud kører bonden med leen ud” eller “På bondeknud begynder høsten“, men rugen eller i hvert fald de øvrige kornsorte skal jo gerne vokse lidt endnu og derfor sagde man også “Sankt Knuds tørke gør bondens tanker mørke“.