Dagsarkiv: onsdag, 22. juli 2020, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det ti uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Maria Magdalenes dag


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Maria Magdalenes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge evangelierne var der tre forskellige kvinder i Jesus liv, der hed Maria Magdalene, og den af dem, der mindes i dag, er højst sandsynlig Den Hellige Maria Magdalene, det vil sige Magdalene på vestbredden af Genezaretsøen, som Jesus helbredte fra “syv onde ånder”, da hun var den af de tre omtalte kvinder, der fulgte og tjente ham i Galilea.

Ifølge Lukas evangeliet var Maria Magdalene den synderinde, det vil altså sige prostitueret, der vædede Jesus fødder med sine tåre. Maria Magdalene var til stede ved Jesus korsfæstelse og senere gik hun sammen med to andre kvinder ud til hans grav, som de fandt tom.

Evangelisten Markus fortæller, at den første person, den opstandne Kristus altså Jesus viste sig for, var Maria Magdalene, og evangelisten Johannes tilføjer, at Herren gav hende et budskab, som hun skulle give videre til de øvrige apostle.

Selvfølgeligt er der også et vejrvarsel om Maria Magdalenes dag og det siger: “At Maria Magdalene græder gerne” altså at det meget ofte regner på denne dag.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:34 …

2020/07/22/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.