For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om vinter tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Fra år 1542 afholdte man på samme måned ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve den uønskede forbindelse.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med vinter tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på vinter tamperdagen vil vinden blæse hele kvartalet, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Så er det endnu en gang blevet onsdag morgen og dermed er vi endnu en gang nået til en ugens tredje samt tredjesidste arbejdsdag i hvert fald for min Skats og mit vedkommen.

Endnu en gang sidder jeg foran min computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog samtidigt med jeg spiser min morgenmad samt drikker min morgenthe og endnu en gang fundere jeg over, hvor ufattelig hurtigt tiden den simpelthen bare flyver af sted.

Tag nu for eksempel bare i dag altså onsdag den 16. december 2020, der både er den midterste dag i indeværende måned samt den tredje onsdag, den midterste onsdag samt den tredjesidste onsdag i december måned 2020.

Det betyder så også, at der nu kun er lige præcist otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt rigtigt godt samt lykkebringende kalenderår.

Når man sidder og ser fremad i sin kalender, så føles en eller to ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage, så føles et eller to års tid som meget kort tid.

For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist elve hele års tid siden, jeg fik at vide, hvorfor det var begyndt at gøre ondt hver gang jeg gik eller på anden måde støttede på min højre hæl, for på grund af min svage højre ankel, var min højre hælpude punkteret. Min højre hælpude er godt nok hel rask nu, men desværre er min højre ankel stadigvæk svag og når jeg går lidt for langt eller lidt for længe, så får jeg stadigvæk ondt i min højre hæl.

Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist tolv hele års tid siden, jeg skrev dette på min blog, men den var altså god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.

Jeg kan slet ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist tolv hele år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, jeg helt bestemt ikke har fortrudt.

Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden simpelthen bare går alt for hurtigt, for det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de faktisk udtryk for lige præcist det samme.