Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende mandag samt dermed også den 34. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og på hjemvejen kørte han rundt om Poul, så han kunne aflevere alt det, vi havde købt for Poul, samt hente mig. Da vi kom hjem, løb min Skat fem kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg tog frokost samt satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits mandag, for jeg hoster stadigvæk lige som jeg også stadigvæk har problemer med maven, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfulde altså 67 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå en runde i Ballerup Centret og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets 23. ups, handle ind hos Føtex, H & M og Netto i Big, tømme Pouls postkasse, besøge ham, hjælpe ham med at putte alle hans varer fra Føtex og Netto på plads samt rydde op i han fryser, køkkenskab med madvarer og køleskab, putte dagrenovation i den relevante container for Poul, handle ind hos Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg købte to ænder, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte hans varer fra Føtex og Rema 1000 på plads samt putte dagrenovation, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham, føles hjemad med min Skat, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.