I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre har det været en relativ mild vinter, vi har haft denne gang, eller måske følelses det bare sådant, fordi vi ud over den sne, vi fik søndag den 23. december, torsdag den 14. januar, mandag den 21. januar og lørdag den 26. januar, indtil videre er blevet skånet for både sne, slud samt frost i løbet af denne vinter og vi behøver altså ikke at få mere af denne slags i løbet af resten af indeværende vinter.

Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde meget tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, da kun nogle ganske få af dem er brudt igennem jordens overflade samtidigt med ingen af dem er sprunget ud, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelthen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen, hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 0,5 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om den lyse del af døgnet er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.