… årets 273. samt både efterårets og september måneds 30. af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Ugens allerførste solopgang …
Hverdagen, Solens opture.
… årets 273. samt både efterårets og september måneds 30. af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… hvor regnen vælter ned, Solen endnu ikke er stå op, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
Jeg har lige opdaget, at Lille Nikon den Fjerde allerede har nået at fotografere lidt over 40.000 billeder, det helt præcise antal er faktisk 40.024 billeder, hvilket godt nok er mange billeder, da jeg kun har haft mit nye lille kamera i et år, seks måneder og to dage.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt æggekage.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en halvlun, overskyet samt våd efterårsdag.
… og så var år 2019s 39. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.
Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den tredje orange hæklede gavepose …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 40 gram orange ( farvenummer 14-1128TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.
… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael.
Ifølge “Johannes Åbenbaring” nedkæmpede Michael djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.
Ligeledes ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke, der blev kaldt for Engelsborg, til ære for Michael.
Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket dog aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.
I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.
I det gamle danske bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.
Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle danske bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdigt fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværkere og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.
Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag og de allerførste former for indendørsarbejde, man gik i gang med, var kartning af uld samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.
I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en portion korn. Årets allersidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et gammelt hedens frugtbarhedsritual.
På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle danske bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.
Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Denne suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.
Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.
Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.
Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene samt menneskerne og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.
Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.
For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.