Dagsarkiv: mandag, 10. juni 2019, 22:30

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 161. samt både sommerens og juni måneds tiende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tætte resten af aftenen samt hele natten.

Rund grå hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne runde grå gavepose …

2019/06/10/0701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 60 gram gråt ( farvenummer 18312 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2019/06/10/0401.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på 9,2 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin normale mandagstur på 7,8 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2019/06/10/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.400 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens anden vask, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af sidste uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg i løbet af dagen forhåbentlig kan komme i gang med at skrive nogle af dem.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og altid lidt for hjælpsomme Piv

2019/06/10/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Anden pinsedag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets “sommer-i-byen” traditioner, hvor man tog “majgrønt” i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er det ikke godt, hvis pinsen byder på vestenvind, da den bringer stærk regn, som vil varer ved i syv uger samtidigt med det helt generelt tegner dårligt for årets vækstsæson.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må det helst slet ikke regne i løbet af pinsen, for pinseregn bliver efterfulgt af tørke, der som reglen vil varer til Sankt Hans.

End videre så er også godt at tjekke løvspringet på både ask og eg, for springer eg før ask, går sommeren i vask, men springer ask før eg, bliver sommer bleg ( læs: solrig ).

I dag er det så …


Hverdagen.

… lige præcist seks hele års tid siden, jeg blev operaret også selv om jeg egentligt ikke havde lyst til at gå med til at få det gjort.

Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk indimellem øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk nogle gange om måneden, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.