Årets syvende fredag samt dermed også den 33. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han følt sig både dårlig samt træt droppede han sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han frokost, før vi gik en lille hyggelig tur over til dammen og da vi kom hjem, satte min Skat foran sin computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits fredag, for jeg hoster stadigvæk lige som jeg også stadigvæk har problemer med maven, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 69 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tømme vores postkasse og sortere i dens indhold, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte samt forsat sløje, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 17:14.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:14 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:14 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:14 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via altanens lukkede vinduer.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 16:59.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:59 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.