Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 33. søndag og dermed også den tredje hele weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige helt almindelige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at klare dagens indkøbstur, hvilket vil sige, at vi startede med at køre til Uno-X på Københavnsvej, hvor min Skat hældte benzin på vores lille bil, hvorefter vi kørte til Shurgard, hvor vi hentede tre af de ting, der skal udgøre årets fødselsdagsgave til Brian.

På hjemvejen handlede vi ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille stykke videre med den ene af de tre store igangværende oprydningsopgaver samt skrive lidt nyt arkiveringssoftware til min blog og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverst midterst hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, hvor jeg købte en and, og Lop It på Københavnsvej samt Rema 1000 i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv og solde hos Fætter BR, da jeg købte tre badeænder, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.