Dagsarkiv: fredag, 23. november 2018, 21:00

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2018/11/23/1101.jpg

… rispande ala Peter ( 300 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… årets 327., efterårets 84. og november måneds 23. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder ved frokosttid åbnede for himlens meget store sluser.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 327., efterårets 84. og november måneds 23. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentligt formår at holde sig tæt hele dagen.

Byttet


Hverdagen.

Ganske som vi havde aftalt, så ankom Heidi ved cirka 6:45 tiden og selv om hun havde alt dette …

2018/11/23/0301.jpg

… der er tre fødselsdagsgaver og et fødselsdagskort …

2018/11/23/0302.jpg

… til min Skat, to julegaver til Poul …

2018/11/23/0303.jpg

… samt en udviet pakkekalender …

2018/11/23/0304.jpg

… til mig, med til os, så synes jeg, at der er tale om et virkeligt godt bytte, for det, Heidi havde med til os, fylder betydeligt mindre end det, hun tager med sig, når hun går herfra, og dermed har vi fået frigivet lidt gulvplads i vores i forvejen ikke særlige store lejlighed.

Lige et par småting


Hverdagen.

Hvis alt går, som vi har aftalt samt planlagt, så besøger Heidi mig i dag, så derfor har jeg lige samlet alt det, jeg har til hende på vores seng …

2018/11/23/0201.jpg

… så jeg forhåbentlig ikke kommer til at glemme at give Heidi noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget samt at der allerede er så meget til hende igen, da det kun er to uger siden, hun sidst besøgte mig.

Sankt Klemens dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af den allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse til pave landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham, hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han druknede.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I det gamle danske bondesamfund blev Sankt Klemens dag anset for at være vinterens officielle startdag, altså lige som vi nu gør det med den 1. december, og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter
( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban
( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger: “At er Sankt Klemens dag mild, bliver vinteren det også”, så jeg håber, det kommer til at passe.