Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været samt desværre forsat er så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans nuværende bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet og forsat kræver min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så kan jeg lige for tiden kun skrive med min venstre hånd, da jeg ikke rigtigt kan samt må bruge den højre hånd på grund af bruddet i den.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra forrige år lidt under 600 af dem, fra sidste år cirka 900 af dem og fra indeværende år cirka 1.825 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder fire år og fem måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and …

… i en mega monster stor verden.

I går nåede min Skat ved hjælp af den konverteringssoftware, han selv har skrevet, at overføre de 153 indlæg fra december 2009, jeg havde nået at skrive på den oprindelige udgave af min blog, før den for alvor blev syg, og jeg nåede at gennemlæse dem samt rette diverse små skønhedsfejl i dem.