Dagsarkiv: torsdag, 5. april 2018, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/04/05/0601.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med en fintsnittet gul peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Tilstoppet filter


Hverdagen.

Så fik vores nye vaskemaskine, synes den i hvert fald selv, en rigtigt god ide eller også ville den bare efterligne vores lille bil.

Det meget kort af det meget lang er … at den nedlage arbejdet som i vil ikke mere lige midt i en sort finvask, til al held viste sig så kun at skyldes et godt tilstoppet filter og lige så snart det var tømt, så ville den gerne forsætte med den igangværende vask.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus 10,3 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur, der er på ti kilometer og jeg "hygger" mig med migræne.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor skyerne dækker mere og mere for Solen, udendørstemperaturen er plus 6,2 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens første maskinfuld nyvaske tøj til tørre på vingetørrestativet og det lille vingeløse tørrestativ i stue, er vaskemaskinen i gang med dagens anden vask, knogler min elskede Skat på sit arbejde, hjælper altid meget hjælpsomme Piv samt hans lille veninde mig med at spise min chokolade …

2018/04/05/0401.jpg

… så jeg ikke bliver fed samt syg af den, og jeg er i gang med at rydde op samt sortere i alt det "rod", der igen har hobet sig op på mit skrivebord og på den lille hvide kommode, der står i forlængelse af det.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:06 …

2018/04/05/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:05 …

2018/04/05/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lidt om april måned


Hverdagen.

Den fjerde af et kalenderårs tolv måneder er april, der også er den første af et kalenderårs måneder, der kun har 30 dage. April måneds navn kommer højst sandsynligt af det latinske ord aperire, der betyder at åbne og hvis alt går vel, så åbner året sig jo i løbet af april måned, hvor det forhåbentligt for alvor bliver forår og man kan komme i gang med at lægge, sætte samt så året afgrøder.

Aprils måneds navn kan dog også være afledt af det latinske ord aprilis, hvis betydning er lidt uklar, men muligvis kan det være udsprunget af det etruskiske ord Apru, der er navnet på den kærlighedsgudinde, romerne kaldte Venus. Venus er en forårsgudinde samt havernes beskytterinde og med tiden blev hun mere og mere opfattet som værende identisk med den græske gudinde Afrodite og derfor blev Venus efterhånden opfattet som gudinden for kærligheden.

I det gamle Rom var april måned årets anden måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev april måned, der jo indtil da havde været årets anden måned, gjort til årets fjerde af slagsen.

I Danmark har april måned været et kalenderårs fjerde måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

April måneds gamle danske navn er fåremåned eller græsmåned og det skyldes, at det her på vores breddegrader er i løbet af april måned, man kan sætte fårene samt de øvrige firbenede dyr på græs i hvert fald de år, hvor vejret er mildt.

Som jeg allerede har nævnt så i løbet af april måned kommer dyrene på græs, men inden de gør det, bliver de unge handyr, der senere skal slagtes, kasteret. Den sidste gødning skal også spredes på markene og hvis vejret er mildt, kan man komme til at så byg, havre samt vårrug.

I løbet af april måned skal man også nå at forårsgrave den finere del af den så kaldte kålgård og man kan så bønner samt de mere hårføre urter.

Ifølge folkeovertroen i der gamle danske bondesamfund, så skal det allerhelst regne en hel del i løbet af april måned, for april regn gavne både præst og degn eller som man sagde: "For april er det et heldigt tegn, når den giver varme og dygtig regn".

I det gamle danske bondesamfund sagde man også: "Kommer april mild ind, vil den gå vred ud" samt "Når vinden er i nordøst i april, får vi eftervinter" og april måned er der også kendt for i hvert fald vejrmæssig at være meget ustadig, for som man sagde: April gør, hvad den vil" samt "Aprils lunefulde vejr og unge piger er ikke til at stole på".

Det er der også rigtigt, at vejret i løbet af april måned kan være meget omskifteligt lige fra kolde vinterdage til lune sommerdage og i det gamle danske bondesamfund sagde man derfor: "April narrer kjolen af din dovne krop og isner den gennem fra tå til top", men man skal dog huske på, at aldrig er fåremåneden så bøs, for den går dog altid ud med grønt ærme.

Derud over så er april måned ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund også en rigtig god måned med hensyn til at indgå ægteskab samt et rigtigt godt tidspunkt til at afvænne diebørn og svaler i april varsler en lun sommer.