Årets 26. torsdag samt dermed også den niende hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 18,0 kilometer, bagefter tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet prøvede at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, hvilket desværre ikke rigtigt lykkedes for mig. Derudover har jeg nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 71 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med Heidi i lidt over en times tid, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Føtex, Glitter og H & M på Ro´s Torv, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.
Da jeg fra først på formiddagen har "hygget" mig med et tiltagende migræneanfald, endte det med, at jeg sov det meste af eftermiddagen.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.