Arkiver

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… nu er vi så endeligt langt om længe nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend samt den allerførste af slagens efter vores sytten dage dag skønne forsommerferie og så er vi igen begge to så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.