Lige før min Skat kører hjemmefra om morgen, vinker jeg til ham fra vinduet i soveværelset og det gjorde jeg selvfølgelig også i morges, det vil sige, da han signalerede til mig, at jeg skulle komme ned til ham, gjorde jeg selvfølgelig det.
Da jeg troede, at der var noget galt med vores lille bil og da Lille Nikon lå til opladning, så havde jeg ikke mit kamera på mig, så derfor kunne jeg ikke fotografere det lille søde pindsvin, min Skat bar fra vores garage over til buskadset rundt om legepladsen, før jeg havde hente Lille Nikon, og det …
… der i den grad prøvede på at fortælle mig, at nu ville det simpelthen ikke forstyrres mere under dets morgenvandring, var ved at gemme sig i det høje græs.
Da min Skat var mødt på sit arbejde, sendte han mig en lille e-mail, hvori han fortalte mig følgende …
Pindsvinet løb langs med garagerne og stoppede samt klemte sig ind mod døren til garagen ved siden af vores garage, da det opdagede mig. Da jeg skulle til at køre ud af vores garage, ville jeg lige se, om det stadig var der, men det var væk, så jeg kikkede efter det og fandt det så inde i vores garage, det er nok smuttet derind, da den lille lastbil kørte forbi vores garage.
Jeg ville hverken køre det over eller i bedste fald låse det inde, så derfor var den eneste løsning at flytte det og så håbe på, at det bliver et sted, hvor det ikke risikere at blive kørt over.