Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:27 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 182. samt både sommerens og juni måneds 30. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:27 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

Årets 26. torsdag samt dermed også den niende hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 18,0 kilometer, bagefter tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet prøvede at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, hvilket desværre ikke rigtigt lykkedes for mig. Derudover har jeg nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 71 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med Heidi i lidt over en times tid, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Føtex, Glitter og H & M på Ro´s Torv, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Da jeg fra først på formiddagen har "hygget" mig med et tiltagende migræneanfald, endte det med, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

… er i løbet af dag sprunget næsten helt ud.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 17,2 grader, blæser vinden med fire meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder alle årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale torsdagstur, der er på 18,0 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af det migræneanfald, der har taget til i styrke lige siden jeg endeligt fik fat i Poul i morges, ikke er i stand til at løbe i dag.

… blev tunet, så derfor bestod den af …

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat.

Jeg har lovet Poul, at jeg ringer til ham hver altså hver eneste af årets 365 eller 366 morgner klokken lige præcist 7:00, så jeg kan vække ham, så han kan komme op samt få sin morgenmedicin til samme tid hver dag, og det gjorde jeg også i dag, men han tog ikke telefonen hverken første gang, anden gang, tredje gang, fjerde gang, femte gang, sjette gang, syvende gang, ottende gang, niende gang eller tiende gang. Her begyndte min dumme indre uro så småt at gøre mig opmærksom på, at noget måske ikke helt var, som det skulle være, så imens jeg ringede til Poul for elvte gang, tolvte gang, trettende gang, fjortende gang, femtende gang, sekstende gange, syttende gang, attende gang, nittende gang samt tyvende gang, overvejede jeg, om jeg kunne tillade mig at ringe til hans nabo eller hans overbo. Imens jeg ringed til Poul for 21. gang, 22. gang, 23. gang, 24. gang, 25. gang, 26. gang, 27. gang, 28. gang, 29. gang samt 30. gang, fandt jeg via internettet frem til hans overbo mobiltelefonnummer og da jeg havde ringet til Poul for 31. gang, 32. gang, 33. gang, 34. gang, 35. gang, 36. gang, 37. gang, 38. gang, 39. gang samt 40. gang og han stadigvæk ikke tog sin telefon, ringede jeg til hans overbo, der gik ned samt ringede på Pouls dørklokke, bankede på hans dør samt klappede med hans postkasse uden at han reagerede på det.

Da jeg havde ringet til Poul for 41. gang, 42. gang, 43. gang, 44. gang, 45. gang, 46. gang, 47. gang, 48. gang, 49. gang samt 50. gang, satte min indre uro for alvor ind, så jeg ringede til Heidi og bad hende om at ringe til Poul, imens jeg gjorde mig klar til at tage ind til ham.

Jeg kom ud af hoveddøren så hurtigt som overhovedet taget muligt og da jeg var næsten nået til Roskilde station, da min mobiltelefon ringede, det var Poul, der fortalte mig, at han lige var blevet ringet op af Heidi, der havde bedt ham om at ringe til mig. Da det lyd som om, at han var OK og det til al held igen kun var fordi han havde fået skruet lidt for langt ned for sin mobiltelefons ringetones styrke samtidigt med han havde sovet dybt, vendte jeg om, gik hjem samt ringede til Heidi.

Lige nu er jeg bare noget så forbandet lettet over, at det endelig langt om længe lykkedes for mig at få fat på Poul og selvfølgelig kan han ikke gøre for, at han var kommet til at lægge sig på sit højre øre samt at han er næsten helt døv på det venstre øre, men måske skulle han så lade være med at skrue ned for sin telefons ringetones lydstyrke, når han går i seng.

Og så ville jeg ønske, at min dumme indre uro ikke så hurtigt putter mig i allerhøjeste alarmberedskab, men jeg har bare så frygtelig mange gang fundet en af dem, jeg holdt af, hjælpeløse, ilde tilredt eller dødende og selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke får lov til at beholde Poul evigt, så vil jeg gøre alt for at holde ham i live, så længe han har sin livsglæde i behold.

… så er vi sørme allerede nået til torsdag den 30. juni 2016 og dermed har vi allerede næsten brugt de første seks måneder af indeværende år, hvor går tiden altså bare helt vildt utroligt hurtigt.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.