Dagsarkiv: tirsdag, 21. juni 2016, 20:15

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 17,7 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder alle årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale tirsdagstur, der er på 11,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af det hormonaltbetinget migræneanfald, der har taget til i styrke lige siden jeg stod op i morges, ikke er i stand til at løbe i dag.

Sommersolhverv


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sommersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag er det Sommersolhverv og dermed er det årets længste dag, for de kommer simpelthen ikke i en større størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder.

Sommersolhverv betyder, at det er i dag, Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind på Solen, som på dette tidspunkt, hvilket vil sige klokken 0:35 i nat, passerede det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.

Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen stod op her i Roskilde klokken 4:30 og går ned igen klokken 21:56, med sine i alt 17 timer og 26 minutter årets længste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi i teorien kan nyde Solens livgivende varme skråler.

Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den mørkere og koldere tid, da dagene fra og med i morgen vil aftage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 22. december, der er Vintersolhverv, og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den rigtigt retning mod den lysere og varmere tid.

En lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 14,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 14,4 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og et tæt gråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kølig, mørk, trist samt våd sommerdag.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 173. samt både sommerens og juni måneds 21. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække …

2016/06/21/0001.jpg

… der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu støvregner.