Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu som et eksemplet en uge … når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om en ugers tid, ind i sin kalender, så føles den uges tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for en uges tid side, så var det jo stort set i går.
Lige præcist sådant har min Skat og jeg det med vores en uge lange skønne sensommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til en uge altså i alt ti sammenhængende dage inklusiv både fredagen og weekenden i ugen før sensommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne og skulle bruge alle de mange skønne fridage til.
I dag en uge samt både en fredag og en weekends tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de i alt ti sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå at opleve samt se i løbet af den del af indeværende års sensommerferie, hvor et lejet sommerhus i Trend i Farsø i Midtjylland var vores faste base.