Som det måske nok er bekendt, så siges det jo: "At historien gentager sig" og det gjorde den så, for da min Skat og jeg nåede frem til Højris Slot …
… var dets parkeringsplads også fuldstændig tom, hvilket så skyldes, at det også var lukket af for denne sæson samt for øvrigt har været det siden den 24. august. Det har så godt nok åbent igen i efterårsferien, men det kan vi jo lige som ikke bruge til noget i dag.
🙁
Så derfor spurgte vi Sludrechatollet altså vores navigator om, der er en eller anden form for museum eller seværdighed i nærheden af Højris Slot og da den fortalte os, at Moler Museet ligger cirka en halv times kørsel fra slottet, så er vi lige blevet enige om, at vi vil besøge det i stedet for. Nogle gange ender det jo med, at man bliver nødt til at ændre på det planlagte, men to gange på den samme dag er en for meget efter min mening.