Arkiver

Øv !


Hverdagen, Oplevelser.

Da aftens menu i går blev noget helt andet, end vi først havde planlagt, havnede vi i den situation, at vi ud over blommer ikke havde noget til rugbrødet i dagens madpakker, hvilket er fint nok til mig, men min Skat med vil gerne have noget med proteiner i.

Da turen fra det lejede sommerhus til Rebil Bakker førte os lige forbi Aldi i Farsø, så besluttede vi, at vi ville prøve, om vi kunne købe en eller anden form for pålæg til dagens madpakker samt det næste par dages madpakker der.

Da vi så havde handlet færdigt hos Aldi og vi skulle køre derfra, ville vores lille bil ikke starte. Når min Skat drejede nøglen rundt, kunne vi høre, at motoren prøvede på at komme i gang, men det lykkedes bare ikke for den at gøre det.

Efter fem forsøg satte min Skat bilen i bakgear samt lod den trille baglæns samtidigt med han drejede nøglen rundt og til al held lykkedes det for ham at få vores lille bils motor i gang på den måde, så vi nu kan køre videre og næste stop bliver Fakta i Farsø Rådhuscenter, for Aldi havde desværre ikke noget pålæg, der faldt i vores smag.