Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette onsdag samt dermed også den 28 hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 22 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdigt med det igangværende hæklede projekt, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en hurtigt runde i Ballerup Centret, besøge Poul samt putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir, plastik og tøj i de relevante containere for ham, handle ind for ham hos Lidl ved Herlev Station, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og Rema 1000 på Bangs Torv, handle ind for både Poul og mig selv hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv samt for mig selv hos Bog & Ide i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg kom til at købe fire bøger, skifte Sweethearts kattebakke, køre hjem sammen med min Skat, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.