Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:01 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:01 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… februar måned niende, indeværende års 40. og vinterens tyvendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:01 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:41 …

… så derfor gik lille Nikon og jeg ud på altanen for at fotografere den …

… via de lukkede vinduer.
 
 
Bonusinformation …
De to overfor viste billeder blev fotograferet via altanens lukkede vinduer, på det sidste billede blev der zoomet cirka 50% af det muligt og bagefter blev det klippet til cirka halv størrelse.

Torsdag den 24. oktober 2014 lukkede vores web-hotel for adgangen til min blog, hvilket skyldtes at en eller flere havde prøvet at hakke den og da det ikke var lykkedes for den eller dem, var den eller dem begyndt at overbesøge samt oversøge på den, hvilket fik vores web-hotels server til at gå i knæ samt klage sig højlydt.

Onsdag den 28. oktober 2014 åbnede vores web-holet for adgangen til min blog, men næsten en hel måneds tid derefter kørte den meget ustabilt og jeg prøvede på at starte en ny blog op, hvilket så bare aldrig kom til at lykkes for mig, da jeg ikke bryder mig om den brugeruvenlighed.

Dertil kom, at arbejdet med at få vores soveværelse brugsfærdigt samt et par personlige årsager, jeg ikke på nuværende tidspunkt ønsker at dele med mine læsere, at min lyst til at blogge var mere eller mindre forsvundet. Det vil sige, det var den nu ikke, men jeg havde bare ikke lyst til at skrive på en blog, der måske igen bliver hakket eller lukket og jeg dermed mister alt det, der er på den.

Nu er jeg kommet i gang med at blogge igen og jeg prøver på at indhente det forsømte, hvilket vil sige, at jeg prøver på at skrive alle de blogindlæg, jeg rent faktisk har haft lyst til at skrive lige siden, min blog blev lukket, men det er med skrivningen af blogindlæg lige som med alt andet utroligt nemt at komme bagud, men ufattelige svært at komme lige med igen.

Endnu har jeg ikke opgivet at få skrevet samtlige af de frygtelige mange efter min mening manglede indlæg på min blog og da jeg jo skal starte et eller andet sted, så er jeg begyndt at skrive de mange små så kaldte hverdagsindlæg, så må vi se, hvor mange af dem jeg rent faktisk kommer til at skrive samt om jeg nogensinde når at skrive dem alle sammen.

… og så var år 2015s sjette weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der nu kun er syv hele arbejdsuger med forhåbentligt i alt kun 35 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti sammenhængende dage lange påskeferie.