… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:27 …
… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets åbne vindue.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:27 …
… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets åbne vindue.
I dag er en af den slags dage, hvor jeg desværre igen godt nok har lidt svært ved at komme i gang med dagens opgaver, men jeg har dog alligevel allerede fået sat vaskemaskinen i gang med dagens første og eneste maskinfuld tøj samt hæklet de afsluttende rækker hele vejen rundt om og hæfte de medfølgende ender på det ottende par røde hjerteformede grydelapper …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt to og et halvt nøgle rødt ( farve nummer 90060011 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.
For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dorotheas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Dorotheas dag og rent faktisk findes der stort set ingen former for historiske fakta om hende, men ifølge legende var hun den kristne senator Dorus datter.
Under kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 285 forsvarede Dorothea sin kristne tro samt kyskhed, selv om hun blev udsat for de grusommste former for pinsler og tortur.
Der blev sendt to kvinder, der selv havde opgivet den kristne tro, til Dorthea for også at få hende til at opgive den kristne tro, men Dorothea afslog og i stedet fik hun dem begge to vent tilbage til den kristne tro. Dette gjorde guvernør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning, men først skulle hun en tur på en strækkebænk.
Legende fortælle end videre at selv om Dorotheas pinsler var store unde den grusomme tortur på strækkebænken, så smilede hun alligevel under torturen ved tanken om de to kvinder, hun havde vendt tilbage til den kristen tro.
Sankt Dorotheas navn bliver også knytter til legenden om Rosenbruden, da det påstårs, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende håndligt om at sende ham en kurv, der var fyldt med blomster og frugter fra Paradisets have, lige så snart hun var ankommet dertil, og umiddelbart lige efter Dorothea var blevet halshugget bragte et af himlens sendebude ham en kurv, der var fyldt med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.
I det gamle danske bondesamfund blev Sankt Dorothea opfatte som en ekstra nødhjælper, det vil sige, hun var altså ikke en af de fjorten officielle, men derimod den femtende. For ifølge legende var Dorotheas allersidste bøn til Gud, at alle dem, der i bøn ville påkalde hende, skulle blive hørt.
Sankt Dorothea anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal dorothealiljerne og vintergækkerne med deres kyske hvide blomster allerhelst springe ud på Sankt Dorotheas dag, for så varsler det, at foråret endeligt langt om længe er lige ved at være nået til vores breddegrader.
… allerede nået til år 2015s 37. dag, 25. arbejdsdag samt sjette fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets sjette weekend samt kun 36 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti sammenhængende dage lange påskeferie.