Arkiver

Hvide dunede ænder


Hverdagen, Ænder.

Jeg har lovet min Skats tante, at jeg vil nå at besøge hende i løbet af denne uge, sådant at vi når at se hinanden før påske og da jeg er af den opfattelse, at man aldrig nogensinde skal love nogen noget som helst, med mindre man altså rent faktisk har tænkt sig at overholde det, så ringede jeg til hende i mandags for at høre, om hun ville have mig på besøg. Det ville hun så bare ikke, da hun følte sig lidt for sløj til, hun ville få noget ud af mit besøg og derfor lovede jeg hende, at jeg ville ringe til hende igen i dag, hvor hun så til al held har det en del del bedre.

Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer i den opstillede container til papir, hvorefter jeg lige puttede pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte ad stamvejen samt Køgevej i retning mod Roskildes centrum.

Da jeg nåede til Bakkegårdens Kiosk, besluttede jeg, at i dag vil jeg tillade mig se lidt nærmere på de hvide dunede størrelser, der sidder samt står i butikkens vinder og derfor gik jeg ind i butikken, hvor jeg hilse på disse to størrelser …

2012/03/28/201.jpg

… det viste sig, at de kostede 30,00 kroner per styk og da jeg ikke kunne vælge, om det skulle være den, der sidder ned …

2012/03/28/202.jpg

… eller den, der står op …

2012/03/28/203.jpg

… der skulle have et nyt godt samt kærligt hjem hos min Skat og mig, så købte jeg altså dem begge to.