Arkiver

Forår


Hverdagen.

Da jeg havde spist min frokost samt jeg havde sat det så absolut allersidste punktum i det forrige indlæg, blev jeg enige med mig selv om, at opvasken samt strygetøjet nok ikke lige frem løber hjemmefra selv om jeg venter med at gå i gang med aflivningen af begge dele og derfor så fandt jeg mit kamera frem, hvorefter jeg gik en tur igennem skoven over til dammen samt "mini" ænder.

Jeg var lige rundt om skruet foran vores opgang, så jeg lige kunne putte diverse lokalaviser samt reklamer i den opstillede container til papir, hvorefter jeg lige var rundt om vores garage med nogle få småting, der skal med ud til Kara næste gang, min Skat og jeg kører der ud, hvilket nok først bliver, når der er nok til en hel eller en næsten hel bilfuld.

Jeg gik langs med blokken og derefter via stamvejen, før jeg krydsede Astersvej, hvorfra jeg forsatte ad stien, der har første ungdomsboliger på begge side og derefter skolens boldbane på den ene side samt et parcelhuskvarter på den anden side, indtil jeg nåede til skoven …

2012/03/23/201.jpg

… der er et lille grønt åndehul, der er klemt inde imellem skolens boldbane, Holbækmotorvejen, et kolonihavekvarter samt to parcelhuskvartere og jeg følte mig heldig, for jeg fik lov til at opleve samt se ikke mindre end fem egern, der godt nok var mere end svære at fange med kameraet …

2012/03/23/202.jpg

… jeg forsatte igennem kolonihavekvartet …

2012/03/23/203.jpg

… hvor jeg mødte vores under-underbo. Vi talte sammen i en lille times tid, hvorefter jeg gik over til dammen samt "mine" ænder …

2012/03/23/204.jpg

… der havde selskab af to blishøns samt en måge. Jeg gik hjemad via skoven, hvor jeg kunne både høre samt se, at fuglene er ved at vende tilbage til alle rederne i de meget højre træer …

2012/03/23/205.jpg

… så alt i alt føler jeg nu, at foråret endelige langt om længe er ankommet til mit område af Roskilde.