Vejret er dejligt forårsagtigt samt mildt igen i dag også selv om det godt nok ikke er helt så lunt samt solrigt, som det var i går, og derfor besluttede jeg, at jeg ville nyde det dejlige forårsvejr ved at gå en tur ind til Roskildes centrum.
Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, før jeg puttede pap i den dertil opstillede container på stamvejen, hvorefter jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej via tunellen under stationen til Jernbanegade og derfra til Føtex i Roskildes Stations Center, hvor jeg købte mig et par nye sandaler, der kostede 129,95 kroner, og holde de lige så længe, som det forrige par af nogenlunde samme slags gjorde, så har jeg glæde af dem de næste par tre års tid.
Jeg forsatte ind til Stændertorvet, hvor første stop blev Bog & Ide, der jo afslutter det store forårs bogudsalg i dag, og selvfølgelige lod jeg mig friste til at købe endnu en bog …
… Giulio Leoni: "Lys Mordene", der var sat ned fra 299,95 kroner til 29,95 kroner.
Jeg tillod mig at gå en lille runde i butikken og dermed nåede jeg også fordi dens opstilling af påskerelaterede varer, det var der, jeg fandt disse søde selvklæbende ænder …
… der kostede 14,95 kroner for tre ark.
Da køerne foran de fire åbne kasser ved hovedind- og udgangen var lange, besluttede jeg, at jeg ville benytte mig af en af de to kasser ved bagind- og udgangen, men det kom så lige til at koste mig 40,00 kroner ekstra, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.