Da jeg forlod Arnold Busck 99,90 kroner fattigere samt forhåbentlig tre gode bøger rigere, blev jeg enig med mig selv om, at når nu jeg var på Ro´s Torv, kunne jeg jo lige så godt gå rundt om Panduro Hobby for at se, om de havde fået de tredimensionelle flisedekorationer med søde badeænder hjem og det havde de, så derfor købte jeg det ønskede hold …
… der kostede 69,00 kroner. Jeg har nu ikke tænkt mig at klæde dem på vores fliser i badeværelset hverken de nuværende eller de fremtidige, men derimod har jeg tænkt mig, at de fire små billeder skal puttes i hver sin lille ramme, hvorefter de skal hænges op til hygge samt pynt for eksempel i entreen hen over eller ved siden af døren til badeværelset.
Jeg handlede lige lidt ind hos Tiger, Føtex og Fona på Ro´s Torv samt Fakta i Østervangs Centret i nævnte rækkefølge, før jeg gik hjem samt satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads. Derefter smurte jeg min frokost, som jeg har nået at nyde samtidigt med jeg skrev det forrige samt dette lille indlæg på min blog og nu vil jeg tage mig samme til at aflive opvasken samt strygetøjet, før jeg tage hul på en af mine tre nye bøger.