Månedsarkiv: marts 2012

Er jeg fotogen ?


Hverdagen.

Jeg var i fuld gang med at finde ud af hvilke billeder, der skal ledsage dagens indlæg, da denne søde lille grønne størrelse …

2012/03/31/301.jpg

… lige pludseligt landede på mit skrivebord lige foran mig og da jeg tog mit kamera, så jeg kunne komme til at fotografere den …

2012/03/31/302.jpg

… gik den i gang med at pudse sig …

2012/03/31/303.jpg

… samt posere …

2012/03/31/304.jpg

… den prøvede oven i købet også at gå catwalk …

2012/03/31/305.jpg

… så derfor fik den sit helt eget indlæg på min blog.

🙂

Den lille grønne fotomodel er ifølge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, en guldøje. Hvilken af de cirka tyve forskellige arter af guldøjer, der er tale om, har jeg så bare ikke kunnet finde ud af, da de er meget svære at skelne fra hinanden.

Guldøjer er meget velkendte, spinkelt bygget insekter med langstrakte grønne kroppe med store gennemsigtige vinger med et fint årenet. De har fremadrettede antenner samt guldskinnende øjne. De er cirka 1,50 til 2,00 centimeter lange og deres vingefang er cirka 2,00 til 3,50 centimeter.

De cirka tyve forskellige arter af guldøjer, der lever i Danmark, ligner hinanden til forveksling og de optræder helt almindeligt over hele landet både i haver, parker, skove samt i det åbne land. De er meget hyppige i nærheden af bygninger og huse, hvor de bliver tiltrukket af lyset og derfor optræder de også mange gange indendørs.

Guldøjer overvinter meget gerne i kældre, på lofter og lignende beskyttede steder i bygninger eller under bak, sten og lignende beskyttende steder ude i naturen. De flyver ud af deres vinterhi om foråret og de lever af nektar samt pollen.

Guldøjernes meget små hvide æg bliver fæstnet på blande med en 5 millimeter fin lang tynd tråd. Laverne, der er gullig eller rødlig, det er afhængig af hvilket art, der er tale om, er cirka 9 til 12 millimeter lang med en kraftige munddele. Laverne kravler rundt på planterne, hvor de lever af bladlus. Laverne forpupper sig i en hvid oval silkekokon.

Guldøjer er ikke alene en stor fryd for øjnene, de er også særdeles nyttige dyr, fordi deres laver sætter adskillige bladlus til livs. Der er derfor al mulig grund til at tage godt imod guldøjerne, når de gerne vil overvinter i vores kælder eller på vores lofter samt hjælpe dem ud i det fri igen, når de om foråret sidder hjælpeløse i vinduerne og ikke selv kan komme ud i det fri.

Påskeferiens allerførst dag


Hverdagen.

Hvor er det altså desværre bare så typisk, for min Skat og jeg har virkeligt glædet os noget så frygteligt samt talt ned til vores ti dage lange påskeferie og når vi så endeligt langt om længe kan komme til at tage hul på den, så er vi begge to så fuldstændige totalt energiforladte samt flade, at ingen af os har orket at når ret meget mere end lige præcist det allermest nødvendige i løbet af denne lørdag.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2012/03/31/201.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket majskylling, fint snittet rød peberfrugt samt cherrytomater …

2012/03/31/202.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Hagl


Hverdagen.

Vejrguderne fik lige en, synes de helt sikkert selv, god ide og derfor så står hagllen lige nu ned i tykke stråler …

2012/03/31/001.jpg

… den slag pludselige byger plejer der ellers at være april-måneds speciale.

Verden slukker lyset i aften, gør du også ?


Hverdagen.

Nej, det gør min Skat og jeg helt sikket ikke, for ingen af os har i modsætning til langt de fleste af vores medmennesker behov for at pleje en mere end dårlige samvittighed med hensyn til at passe på miljøet og dermed den verden, vi lever i.

Jeg mener, at det er langt vigtigere at handle, leve og tænke miljøbevist i det daglige end at gøre en lillebitte ubrugelig indsat i en enkel times tid en gang om året. Noget så simpelt som de langt fleste ikke kan finde ud af.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at langt de fleste af dem, der hopper med på denne ide i aften, er de samme personer, der mener, at de er noget så miljøbeviste og gode af sig, fordi de har klasket et "Reklamer nej tak" skilt på deres postkasse, men hvis de skal bevæge sig bare 100 meter for at handle ind, så skal det foregå i bil, fordi de ikke kan magte at gå så langt og da slet ikke at bære deres nyindkøbte varer så langt !

Når det glæder miljøet, så skal man tænke globalt og handle lokalt. Lange de fleste gør dog det stik modsatte … for de tænker lokalt, da deres tankevirksomhed ikke rækker længere end til spidsen af deres egen lille egoistiske næsetip, til gengæld sørger de så for at svine globalt.

Hvis man for eksempel begynder at regne lidt på, hvor meget CO2, der er blevet brugt på at gøre reklame for denne happing og man så sammenligner det med den mængde CO2, der bliver sparet ved at nogle slukker det elektriske lys og tænder stearinlys, som også udleder CO2, i stedet for i aften, så er jeg bange for, at resultatet giver et meget højt negativt tal på bundlinjen.

For ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Informationscenter for Miljø og Sundhed, vil de danskere, der deltager i lyseslukker-kampagnen i aften, udlede mere CO2 end normalt. Af den simple grund at et stearinlys udleder 31 gram CO2 i timen, hvilket er fire gram mere end en 50 watts pære udleder på den samme tid.

Dertil kommer, at det gennemsnitlig stearinlys som for eksempel et så kaldt antiklys udleder 300 milliarder miljø- og sundhedsfarlige partikler per time, hvilket er 7,5 gange mere, end den tætte myldretidstrafik på en af landets allermest befærdede gader nemlig H.C. Andersens Boulevard i København udleder på det sammen tidsrum.

Dertil kommer, at min Skat og jeg hele året rundt ikke belaster miljøet samt vores økonomi ved for eksempel at bruge skyllemiddel, der kun gavner producenternes bankkonto, tørre tøj i en tørretumbler, da jeg til al held ikke er så metal tung i badelen ( læs: doven ), at jeg ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at tørre det nyvasket tøj på et tørrestiv, samt at ingen af os til al held er så metale tunge i badelen ( læs: dovne ), at vi ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at klare opvasken i manuelt.

End videre så bliver alt vores affald sorteret samt afskaffe korrekt og jeg nægter at få vores varer pakket ind en af de så kaldte gratis plastikposer lige som vi aldrig køber bæreposer, da vi foretrækker at bære vores varer hjem i vores stofnet, der efterhånden har et sted imellem ti og femte år på bagen og som kan genbruges i stort set det uendelige.

Man kan læse mere om happingen på www.burningpanda.dk.

Påsken før og nu


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om Påsken før og nu, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok allerbedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene, og at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden. Da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen og legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken. Efter fastetiden var man så bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene og især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner til al held faldt helt bort for at give plads til flere nye som for eksempel … påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret – lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, hvor man samlede hele familien fra både nær og fjernt for at "hygge" sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse former for drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre og så videre.

For i dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par mere end "yderst hårdt tiltrængte" fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage, hvoraf de to falder på en søndag, og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød. Lige som jeg i de nærmeste dage vil bringe et lille indlæg om nogle af påskens forskellige symboler.

Trætte


Hverdagen.

Det er ikke kun solen, der er ved at være træt efter en hel arbejdsdag, for der er min Skat og jeg også, så lige som solen lige nu er ved at gå ned over Køgevej …

2012/03/30/301.jpg

… så er vi også ved at gerere ned til at gå i seng.

Ifølge DMI går solen i dag ned ved 19:43 og det passer nok også meget godt, for det overviste billede af den nedgående sol blev fotograferet via altanens lukkede vinduer ved 19:33 tiden.

Aftens menu …


Hverdagen.

2012/03/30/201.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( tern af bacon samt svinekoteletter, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød

Årets 14. ups !


Hverdagen.

Jeg gik hjemad via Bygmarken, kolonihavekvarteret samt stien, der har Østervangsskolens boldbane og Jakobskirken på den ene side samt et parcelhuskvarter og Plejecenter Astersvej på den anden side.

Da jeg nåede til Østervangs Centret, besluttede jeg, at jeg lige så godt kunne klare indkøbet af de to varer, vi manglede fra Fakta. Det endte dog med, at jeg også kom til at foretage året 14. ups i form af ti nøgler hvidt ( farve nummer 127168 ) Tahiti ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram …

2012/03/30/101.jpg

… der var sat ned fra 10,00 kroner per nøgle til 10 nøgler for 50,00 kroner og jeg var så heldig, at det garn, jeg købte i dag, har det samme indfarvningsnummer som det garn, jeg købte henholdsvis den 24. marts, den 17. februar og den 15. februar.

🙂

Så nu har jeg 47 nøgler garn, der lige skal vindes op, før jeg kan komme til at hækle eller strikke af det og jeg har allerede flere ideer med hensyn til, hvad de skal bruges til.