Månedsarkiv: januar 2012

Små klare glaskugler


Hverdagen.

I går kom jeg til at købe årets allerførste nye nisser, der så også er årets allerførste nye pynt til juletræet og allerede i dag kom jeg så til at købe lidt mere nyt pynt til vores juletræ.

Det skete, da jeg i formiddags besøgte Panduro Hobby ude på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at købe to æsker, der hver indeholder seks klare glaskugler med en diameter på 4,00 centimeter …

2012/01/03/101.jpg

… de var sat ned fra 49,90 kroner per æske til 19,00 kroner per æske og på en måde er der vel egentlig tale om årets allerførst Ups !, da jeg allerede har indtil flere rigtigt gode ideer med hensyn til, hvordan jeg kan udsmykke dem både indvendigt og udvendigt, men hvis det skal vise sig, at jeg ikke når at føre bare en eneste af alle mine mange ideer ude i livet, så kan de nye glaskugler alligevel godt komme på årets juletræ og derfor vil jeg ikke kalde dagens sold for en ups, med derimod for nyt juletræspynt.

Se mig !


Hverdagen.

I løbet af efteråret 2011 nåede min Skat og jeg at gennemgå samtlige af potteplanterne i vores lille lejlighed, hvilket vil sige, at vi fik smidt alle dem, der bare ikke kunne mere, ud samt pottet alle de øvrige om.

Dermed kom vi til at sige: "Det endelige farvel" til blandt andre alle vores mini-orkideer på nær en og den har så brugt december måned 2011 på at sætte to knopper …

2012/01/03/001.jpg

… hvoraf den ene nu er lige på nippet til at springe ud.

Mit nytårsforsæt for år 2012


Hverdagen.

Jeg har endnu aldrig i hele mit liv prøvet at have et nytårsforsæt og det har jeg heller ikke med hensyn til år 2012, men derimod har jeg på det personlige samt topegoistiske plan masser af både håb samt ønsker for det år, vi tog hul på natten imellem lørdag og søndag i uge 52.

Mit første og allerstørste ønske for år 2012 er … at alle dem, der står min nærmest må forblive sunde, raske og i live samt at de må få masser af medgang, altså meget kort skrevet at jeg får lov til at beholde dem alle som en samt at de alle som en må forsætte med at have det rigtigt godt.

Mit andet og næststørste ønske for år 2012 er … at min Skat og jeg må forsætte med at være helt vildt forelsket i hinanden samt at vi får bare en lille bitte smule mere fritid, hvori vi kan nå at dyrke nogle af vores mange fælles interesser som for eksempel at få nogle få gode nogle på opleveren.

Mit tredje samt tredjestørste ønske for år 2012 er … at jeg selv må forblive sund og rask samt at alle de skavanker, jeg efterhånden har pådraget mig må forblive på et niveau, hvor jeg kan holde ud at leve med dem selvom de har negativ indflydelse på min hverdag. Jeg håber, at jeg ikke komme til at mærke noget til min svimmelhed samt at jeg for alvor og ikke kun som nu, hvor det kun bliver til nogle ganske få meget små spredte ture, kan komme i gang med at løbe igen allerede i løbet af foråret.

Mit fjerde samt fjerdestørste ønske for år 2012 er … at jeg vil forsætte med at blive bedre og bedre til at nedprioritere at gøre samt være noget for andre og her mener jeg altså alle dem, der rent ud skrevet ikke betyder noget som helst for mig samt som kun er ude på at udnytte mig, samtidigt med jeg vil blive bedre og bedre til at tage hensyn til mig selv samt opprioritere mine egne behov samt ønsker.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er den delvis genudsendelse fra i går

2012/01/02/201.jpg

… pomfrit, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

En pink spareand


Hverdagen, Ænder.

Jeg forsatte ad Algade, Stændertorvet, Skomagergade samt Blågårdsstræde hen til min Skats tante og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboende datter og de næste lidt over tre timers tid brugte vi alle tre på at hyggesnakke samtidigt med vi drak the samt spiste den kanelstang, jeg havde købt på vejen ind til dem.

Det viste sig for øvrigt, at min Skats tante havde en ekstra lille julegave til både min Skat og mig. Min Skat fik en æske mørke chokolade kringler, som han så efterfølgende gav til mig, da han ikke bryder sig om mørk chokolade, og jeg fik en pink spare and …

2012/01/02/101.jpg

… der helt klart må være i meget nær familie med den royale spareand, jeg fik af hende i sommers.

Jeg gik hjemad via Roskilderingen, sådant at jeg lige kunne komme til at handle lidt ind hos Aldi på hjemturen og lige om lidt, så tager jeg mig sammen til at stryge dagens to maskinfulde ( 88 stykker ) tøj, hvorefter det alt sammen skal puttes på plads i diverse skabe og skuffer.

Årets allerførste nye nisser


Hverdagen.

Da jeg den 19. december 2011, hvor jeg fik et par højst uventede julegaver, besøgte min Skats tante samt hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboende datter, der allerede var gået på juleferie, lovede jeg dem begge to, at jeg vil besøge jer en gang i starten af næste år.

Da jeg er af den opfattelse, at man ikke skal love nogen noget med mindre man altså rent faktisk har tænkt sig at overholde det, ringede jeg ved 8:15 tiden i morges til min Skats tante for at højre, hvordan det ville passe med deres planer for i dag, hvis jeg kiggede forbi dem sådant cirka midt på formiddag. Det viste sig, at det passede dem begge to helt fint, for ingen af dem havde nået at lægge planer for i dag.

Så da jeg havde hængt langt det meste af dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varme i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelser i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, derefter var jeg lige rundt om skuret for enden af vores blok, så jeg lige kunne putte et tomt glas i den dertil opstillede container, hvorefter jeg lige fik putte pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte via stamvejen og Køgevej til det lille apotek på Køgevej, hvor jeg købte noget håndkøbs til min Skat, før jeg krydsede Køgevej, så jeg lige kunne smuttede rundt om Baggegårdens Bageri for at købe en kanelstang.

Derfra forsatte jeg ad Køgevej samt via tunnellen under stationen ind til Jernbanegade, hvor jeg først var rundt om billetsalget efter det nyeste nummer af Ud & Se, der udkom i går, og jeg derefter lige var rundt om 7-Eleven efter det nyeste nummer af Anders And Eksta, der udkom i tirsdags.

Jeg gik via Hestetorvet hen til Algade og da jeg nåede til Bahne, så jeg, at de blandt andet havde 50% rabat på alle de resterende julerelaterede varer og så lod jeg mig friste til lige at aflægge butikken et besøg. Det endte da også med, at jeg kom til at købe noget, for jeg kom til at købe disse to glas nisser …

2012/01/02/001.jpg

… der vist nok ikke er helt politiske kurarkte, da de holder hver sin pibe, men den er så til al held ikke tændt. De var sat ned fra 25,00 kroner per styk til 12,50 korner per styk og så ledelse kom jeg sørme allerede på indeværende års anden dag til at købe både årets allerførste nye nisser samt årets allerførste nye pynt til vores juletræ.

Jeg kom for øvrigt til at købe en mere af de søde glas nisser, den får min Skats tante på et eller andet tidspunkt, jeg kunne bare ikke lide at give hende den i dag, da jeg ikke havde noget med til hendes datter.

Det var den kombineret jule- og nytårsferie …


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 57 forskellige indlæg, jeg i løbet af de sidste ni dages tid har haft lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Lørdag den 24.12.2011 …
Juleaften
Nedtællingen er slut …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 24
Juleaften status
Aftens menu …
Juleaften status – Del 2
Årets allersidste julegave

Søndag den 25.12.2011 …
Første juledag / Første dag jul
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 25
Dagens første opgave
Vores julegaver
Aftens menu …
Pakkeleg

Mandag den 26.12.2011 …
Anden juledag / Anden dag jul / Sankt Stefans Dag
Det var årets 51 arbejdsuge …
Ugens allerførste solopgang …
Næste års kalenderlys
Aftens menu …

Tirsdag den 27.12.2011 …
Tredje dag jul – Johannes Evangelist
Jule- og nytårsferie
Frokostpause
Ugens anden solnedgang …
Aftens menu …

Onsdag den 28.12.2011 …
Fjerde juledag – Børnedag
Tænk …
Gang i køkkenet
Aftens menu …

Torsdag den 29.12.2011 …
Femte dag jul – Noahs Dag
Mine julegaver
Årets allerseneste solopgang …
Klare glas grantræer
Aftens menu …

Fredag den 30.12.2011 …
Sjette juledag – Davids Dag
Tænk …
Juletræet med sit pynt
Årets næstsidste solnedgang …
Forkælelse
Aftens menu …

Lørdag den 31.12.2011 …
Nytårsaften / Syvende dag jul / Sankt Sylvesters Dag
Årets allersidste morgen
Årets allersidste solopgang …
Årets allersidste tur over til dammen
Dagens plan er …
Årets allersidste solnedgang …
Afpyntning af juletræet
Det endelige farvel til juletræet
Aftens menu …
Der mangler noget …
Årets der næsten er gået

Søndag den 01.01.2012 …
Farvel til år 2011 samt god dag til år 2012
Nytårsag / Ottende dag jul / Første nytårsdag
Årets allerførste solopgang …
At rydde op …
Årets allerførste solnedgang …
Gult hæklet sengetæppe
Aftens menu …
Vi kan altså ikke finde den !

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg rent faktisk har nået at skrive, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Anden til sjette nytårsdag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i gamle dage hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den 9., 10., 11., 12. samt 13. dag efter 1. juledag. Rent faktisk blev også disse fem dag betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøje regnede med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler heller ikke for vejret i forbindelse med disse allersidste juledage.

Så er det allerede blevet hverdag igen …


Hverdagen.

… og oven i købet dette års allerførste af slagsen. Det er for øvrigt relativt lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde plus 7,6 grader og hvis metrologerne hos DMI får ret, så selv om døgnet startede med regn, så vil det klare op i løbet af formiddagen og måske får vi lov til at hilse på selveste solen lige inden, den går ned.

Så er stilen altså lige som allerede lagt … det er januar, det er gråt, det er mørkt og det er vådt. Måske skulle man bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen er vendt tilbage ?

Lige om lidt vil min Skat for allerførste gang i år være på vej til sit arbejde og jeg vil endnu en gang sidde foran min computer, hvor jeg vil have selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum med at være hele indeværende år.

Lige som min Skat lige om lidt går i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg også lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores ni dage lange kombinerede jule- og nytårsferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu helt afsluttet kombinerede jule- og nytårsferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ni dage lange kombinerede jule- og nytårsferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie sidste på vinteren eller først på foråret. Den første fridag på grund af en af de såkaldt skæve helligdage får vi først den 5. april, hvor det er skærtorsdag, men hvis vi er meget heldige, får min Skat mulighed for at holde fri eller i hvert fald arbejde hjemmefra i de tre dage før påske.

Der er godt nok alt for lang tid til vores sommerferie, der for øvrigt endnu ikke er planlagt, begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god kombineret jule- og nytårsferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ni dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen.

Selv om min Skat og jeg i den sidste lille times tid har gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores ni sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie, har vi desværre endnu ikke fundet den. Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går ni sammenhængende dages kombineret jule- og nytårsferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?