Den tofarvet solsikke har lige så stille og roligt åbnet sig mere og mere i løbet af dagen og den …

… ser ud til at blive både stor og flot.

Jeg har nu sat mig for, at jeg så vidt, jeg husker det, vil fotografere den en eller to gange om dagen, indtil den er sprunget helt ud, for jeg synes, at det er sjovt at følge dens udvikling.

… grønsagssalat ala Tine, pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

Da min Skat var blevet færdigt med dages maleopgave og vi begge to havde fået noget lynhurtigt frokost, cyklede han til træning, og imens han trænede, nåede jeg at gå rundt om skuret foran vores blog, så jeg lige kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede container til dagrenovation, hvorefter jeg gik rundt om containeren med pap, før jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej samt Søndre Ringvej, hvorefter jeg krydsede Ringstedsgade , så jeg kunne forsætte ad Holbækvej hen til Netto, hvor jeg dels købte en del af diverse helt almindelige hverdagsvarer samt jeg dels kom til at foretage årets femtende ups …

… i form af elve nøgler isblåt Hørgarn ( 85% rayon og 15% hør ), der var sat ned til en rund femmer per nøgle og så godt et tilbud kunne jeg altså simpelthen ikke udgå at lade mig friske af, heller ikke selv om jeg jo ikke lige frem kan påstå, at jeg mangler garn. For det er nok snare energien samt tiden til at bruge det, der lige for tiden er i restordre.

På vej hjemad fra Netto på Holbækvej var jeg lige rundt om Aldi, hvor jeg også fik købt en god håndfuld af diverse helt almindelige hverdagsvarer og da jeg var kommet hjem samt jeg havde fået puttet alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, gik jeg lige rundt om containeren med papir, før jeg forsatte over til Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg købte de sidste af de varer, vi manglede til den kommende weekend samt starten af næste uge.

I går nåede min Skat at male lysningen i arbejdsværelset, køkkenet samt soveværelset to gange og i dag har han nået at male de nyopsatte pyntelister i arbejdsværelset, køkkenet …

… og soveværelset samt kanten rundt om min magnetiske opslagstavle …

… for første gang. Så nu håber vi, at han kan komme til at male det hele for anden gang i morgen, hvis det da ikke ender med, at vi bruger dagen på at få en god en på opleveren i stedet for.

Her til formiddag har årets første solsikke, der tilsyneladende bliver tofarvet, åben sig en lille bitte smule mere …

… men det er lige som om, den er lidt genert eller også så har den bare hørt samt forstået … at man altså godt kan tage den lidt med ro.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder mellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius den tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius den tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius den tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for paven ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens den tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.