… eller det skete i de dage i midten af november måned 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg fik en fuldstændig totalt skør ide, der gik ud på, at min zoneterapeut skal have en lille adventskalender af mig i år.
Så derfor tog jeg de fem sorte SmartBokse, hvori jeg gemmer mit lille lager af små hjemmefremstillede gaver, frem og så fandt jeg fire forskellige meget små ting frem, der derefter blev pakket ind …
… det passer nu ikke helt, for der er tre ting i den ene af pakkerne, fem ting i den ene af pakkerne samt seks ting i hver af de sidste to af pakkerne, men da tingene, der ligger i den samme pakke, er helt ens, så er det efter min mening kun tale om fire forskellige ting.
De i alt tyve meget små ting, der er i disse fire adventsgaver, er alle som en hæklet af garnrester, der var så små, så langt de fleste nok bare havde smidt dem ud, og derfor så betragter jeg pakkerens indhold som værenede stort set gratist. For sjov skyld prøvede jeg dog at veje dem og de vejer lige præcist 50 gram, hvilket svare til et nøgle garn, og der de er hæklet af "ID 8/4 bomuldsgarn" fra Coop Danmark, svarer det til 12,95 kroner.
Jeg er af den opfattelse, at det ikke er prisen af en gaves indhold, men derimod den tanke eller de tanker, der ligger bag gaven, der er det vigtigste, og til al held så det ud til, at sådant har min zoneterapeut det også. For hun blev simpelhen bare noget så kisteglad samt rørt over, at jeg havde tænkt på hende og hun blev ikke lige frem mindre begejstret for sine fire små adventsgaver, da hun fik at vide, at de kun var fremstillet af meget små garnrester nok snare tvært imod for tænk … jeg har brugt tid på at fremstille noget til hende.
For mig er julens eneste sande budskab ikke alt det dobbeltmoralske hykleligske sludder alle de rettroende kommer med, men derimod det … at vi alle som en skal sørger for at gøre noget for samt være noget for vores medmennesker og hermed mener jeg ikke kun dem, der står os allernærmeste. For mange gange er det jo et lille smil eller en meget lille stort set værdiløs gave fra en næsten fremmed, der kommer til at betyde allermeste for en.